Stouby Multihus danner med sine gode og energioptimerede køkkenfaciliteter base for Skovs Mad. Her regerer Peter Skov, og sammen med sine rutinerede og dygtige medarbejdere driver han både catering og leverer forplejning i forbindelse med husets mange aktiviteter.
Skovs Mad servicerer arrangementer som fx byfester, kortspil, generalforsamlinger og familiefester – helt små og kæmpestore arrangementer med alt fra kaffe og kage over velsmagende middage til din fest til stående taffel for 400 personer til nytårskur. Du kan altid regne med god og veltillavet mad, uanset om du har helt specifikke ønsker eller du overlader det til Peters erfaring og talent at komponere nye og spændende retter, der overgår de flestes forventninger og fantasi.
Skovs Mad udbyder til tider selv arrangementer i Multihuset med adgang for alle, fx portvinssmagning eller aftensmad på hverdage. Vi har ikke ressourcerne til altid at have et åbent cafeteria, men er Peter i køkkenet kan man næsten altid købe kaffe, te og sodavand, og man kan altid spørge, om det er muligt at få åbnet cafeen i forbindelse med arrangementer, udstillinger og turneringer.
Og husk, Skovs Mad kan også levere mad hjemme hos dig, hvis du selv har plads til din fest. Se mere og lav en aftale med Peter, så er du godt på vej.